Leverandører

Leverandørguide til EU's digitale produktpas: Sådan sikrer du overholdelse

hero-image

Introduktion

EU er i gang med at gøre alvor af den grønne omstilling, hvilket forpligter europæiske virksomheder til at følge de nye bæredygtighedsregler.

Her kommer det digitale produktpas (DPP) ind - et afgørende krav for forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter (ESPR).

Kort fortalt belyser DPP et produkts livscyklus og presser EU-virksomheder til at reducere deres miljømæssige fodaftryk. Mere specifikt vil virksomheder snart være forpligtet til at give detaljerede oplysninger om deres produkter, fra hvor materialerne kommer fra, til bortskaffelse af produktet.

Hvad betyder det for leverandører, der navigerer i de nye regler?

I denne artikel vil vi se nærmere på DPP og give en trin-for-trin vejledning til, hvordan leverandører kan overholde de nye standarder

In this article:

  • Hvad er det digitale produktpas (DPP)?

  • Trin-for-trin guide til oprettelse af det digitale produktpas

  • Hvordan Mercell hjælper leverandører i DPP-processen

  • Konklusion

Hvad er det digitale produktpas (DPP)?

Det digitale produktpas (DPP) er en del af EU’s ESPR (forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter).

Kender du ikke ESPR? Det er en ny EU-forordning, der har til formål at fremme grønnere og mere bæredygtige produktdesigns og sikrer, at produkter er mere holdbare, genanvendelige og lettere at reparere.

Målet er at bæredygtige produkter skal blive normen i hele EU.

I forbindelse med ESPR-forordningen kommer det digitale produktpas - et elektronisk register, der giver en oversigt over produktets samlede livscyklus: Fra når det bliver lavet til dets bortskaffelse. Dette omfatter anvendte materialer, genanvendelsesmuligheder og reparationer.

Hvordan ser implementeringen af det Digitale Produktpas ud?

  • 2024: DPP-rammen fastlægges med godkendelsen af Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR). Virksomheder inden for tekstiler, kemikalier, møbler, batterier, byggeri og elektronik skal begynde at forberede sig på de nye krav.

  • December 2025: Europæiske organisationer vil offentliggøre klare, standardiserede regler for, hvordan DPP-systemet skal fungere.

  • Januar 2026: Regler for tekstiler vil blive offentliggjort, overholdelse skal ske inden juli 2027.

  • April 2026: Loven for jern- og stålprodukter vil blive offentliggjort, overholdelse skal ske inden oktober 2027.

  • Februar 2027: Regler for batteripasset træder i kraft, som dækker alle transport-, industrielle og elbilbatterier.

  • Senest i 2027: Reglerne for tekstiler og jern/stålprodukter træder i kraft, hvilket kræver DPP’er for alle produkter.

Hvorfor er overholdelse af DPP vigtigt?

Mange virksomheder betragter muligvis DPP som en administrativ byrde, men kan også tilbyde reelle fordele for virksomheder, hvis det håndteres korrekt:

  • Det øger tilliden mellem virksomheder og deres kunder - hvilket åbner dørene for mere gennemsigtighed om, hvor et produkt kommer fra.

  • Det understøtter overholdelse af EU’s nye bæredygtighedsregler som en del af deres bestræbelser for at arbejde mod et grønnere marked.

  • Den forbedrer forsyningskæden, hvilket hjælper virksomheder med lettere at identificere flaskehalse, ineffektivitet og muligheder for forbedring.

 

Trin-til-trin guide til at oprette og overholde det digitale produktpas

Her er tre trin til at hjælpe dig med at komme i gang med at oprette og vedligeholde dit Digitale Produktpas:

1. Start med at forstå de regulatoriske krav

Afhængig af produktkategorien har ESPR skitseret specifikke data, som leverandører skal inkludere i deres DPP. For at sikre overholdelse er det vigtigt at forstå disse krav.

Her er nogle centrale elementer, der skal inkluderes i dit Digitale Produktpas:

  • Dokumentation for overholdelse: Dette inkluderer tekniske dokumenter, certifikater og/eller erklæringer, der beviser, at dit produkt opfylder EU-standarder.

  • Farlige stoffer: Oplysninger om farlige materialer til sikker genanvendelse og bortskaffelse.

  • End-of-life instruktioner: Retningslinjer for, hvordan man håndterer produktet når det skal kasseres, herunder demontering, genanvendelse eller bortskaffelse.

  • Producent- og importørinformation: Oplysninger om ansvarlige parter for at sikre sporbarhed og ansvarlighed.

  • Unik produkt-ID (UID): Dette er et specifikt ID til at spore produktet gennem dets livscyklus.

  • Global handelsnummer: En kode (ISO/IEC), der identificerer produktet eller dets dele i international handel.

  • Varekoder: Fx TARIC-koder til toldklassificering, ofte brugt til handelsprocesser.

  • Forbrugerinformation: Instruktioner for, hvordan man installerer, vedligeholder og reparerer dit produkt, samt eventuelle advarsler og generel sikkerhedsinformation for at forlænge produktets liv og reducere miljøpåvirkningen.

 

2. Kortlæg og samarbejd på tværs af din forsyningskæde

Når du har fået overblik over reglerne, er det næste skridt at indsamle og strukturere alle nødvendige data for at sikre fuld sporbarhed gennem dit produkts livscyklus.

Hvad inkluderer de vigtigste handlinger?

  • Indsamle livscyklusdata: Få vigtige oplysninger om materialer, indkøb, end-of-life og den samlede miljøpåvirkning.

  • Standardisering af dine målinger: Sørg for, at du rapporterer om emissioner, energiforbrug og materialer i din forsyningskæde på en konsekvent måde.

  • Forberedelse til digitalisering: Dette inkluderer at organisere data i et centraliseret, digitalt venligt format (f.eks. JSON, XML).

  • Sikring af sporbarhed: Samarbejd tæt med dine partnere for sikre at alt er korrekt og sikre gennemsigtighed på hvert trin.

3. Opret og forbedr løbende dit DPP

Nu har du lagt grundlaget for dit digitale produktpas ved at indsamle data og skabe fundamentet for et stærkt samarbejde på tværs af din forsyningskæde.

Næste skridt er at samle alt i et system som er skalerbart og kombatibelt, der vokser sammen med din virksomhed, hvilket betyder:

  • Forblive opdateret: Gennemgå og opdater regelmæssigt dit DPP, efterhånden som dit produkt udvikler sig, eller regler ændres.

  • Opretholde gennemsigtighed: Samarbejd tæt med din forsyningskæde for at holde dine data opdaterede og sikre fuld sporbarhed og gennemsigtighed.

  • Forbered dig på skalering: Sørg for, at DPP-systemet kan vokse i takt med, at din produktlinje udvides og kunne håndtere større datasæt uden problemer.

  • Øge tilgængeligheden: RFID-tags eller QR-koder kan forenkle adgangen for forbrugere og interessenter gennem produktets livscyklus. Dette gør det både mere effektivt og gennemsigtigt.

Når det digitale produktpas er klar, gør Mercell det enkelt at omsætte overholdelse til mulgihed for vækst ved at hjælpe dig med at vinde bæredygtige udbud.

I næste sektion kan du lære, hvordan du kan være foran konkurrenterne, positionere din virksomhed og få succes i det grønne, offentlige indkøbsmarked.

 

Hvordan Mercell hjælper leverandører med DPP-processen

Når det digitale produktpas er på plads, er det afgørende for leverandører at håndtere datatransparens, sporbarhed og bæredygtighed gennem produktets livscyklus.

DPP-overholdelse er også blevet en nøglefaktor for at sikre offentlige kontrakter, da mange udbud nu begynder at prioritere bæredygtighedskriterier.

Med Mercell kan leverandører forenkle processen med at opdage og sikre udbud, der stemmer overens med DPP-kravene, gennem Tender Discovery og Bid Delivery:

Mercell giver adgang til offentlige udbud i realtid, hvoraf mange nu kræver overholdelse af de nyeste standarder for bæredygtighed (som DPP).
Med skræddersyede udbudsanbefalinger kan leverandører hurtigt identificere nye muligheder, der matcher forretnings- og bæredygtighedsmål. På den måde sikrer de, at de målretter de kontrakter, der betyder mest. Mercells notifikationer og søgeværktøjer giver leverandører mulighed for nemt at holde sig foran konkurrenterne ved at reagere på relevante udbud, så snart de er tilgængelige.

Når du har besluttet at svare på et udbud, der kræver overenstemmelse med DPP, gør Mercells budafgivelsesværktøjer det nemt at forberede og indsende forslag. Her kan leverandører let inkludere nøgledata relateret til DPP, f.eks. produktets miljøpåvirkning eller materialer brugt i produktionen.

Ved at samarbejde mere effektivt med dit team sikrer du, at dine bud fremhæver din forpligtelse til DPP-overholdelse. Med andre ord øger du dine chancer for at vinde kontrakter, der kræver sporbarhed og bæredygtighed.

 

Konklusion

Efterhånden som bæredygtighed bliver en central del af offentlige indkøb, handler det ikke kun om at overholde DPP-kravene.
Det handler også om at opnå en konkurrencefordel.

Med Mercell får du hurtig adgang til de rigtige udbud og kan levere bud der demonstrerer, hvordan du overholder de standarder, der er fastsat af DPP.

I sidste ende hjælper det dig med at vækste din virksomhed i et grønnere indkøbsmiljø.

Tag det næste skridt mod en bæredygtig fremtid, og udforsk hvordan Mercell kan transformere dine offentlige indkøbsprocesser