Tilbudsloven - værd at vide om tærskelværdier
Helt kort, så er tilbudsloven en lov, der bruges, når der skal indgås kontrakter mellem en offentlig myndighed og en leverandør inden for bygge- og anlægsområdet. Det vil sige kontrakter, som blandt andet omhandler el- og VVS-installationsarbejde, malerarbejde, opførelse eller nedrivning bygninger, anlæg af veje mm.*
Når en offentlig indkøber har brug for en leverandør inden for bygge og anlæg, skal de forholde sig til tilbudsloven. I hvert fald hvis kontraktsummens størrelse er under 40.100.744 DKK. Det er den gældende tærskelværdi gældende for både 2022 og 2023 for EU-udbud. Er kontrakten over dette beløb, skal udbuddet i offentligt EU-udbud, hvor alle virksomheder i EU får mulighed for at byde på opgaven. Mere om det senere.
Tærskelværdierne bestemmer udbudsformen
Noget af det, man især skal være opmærksom på, når det gælder tilbudsloven, er tilbudslovens tærskelværdier. Det er nemlig kontraktens størrelse, der bestemmer, hvilken udbudsform, der skal i spil.
Bygge- og anlægskontrakter opdeles i fire forskellige kategorier:
- Under 300.000 DKK
- Fra 300.00 kr. – 3 mio. DKK
- Fra 3 mio. kr. – 40.100.744 DKK
- Fra 40.100.744 DKK (Tærskelværdien for EU-udbud)
Er ordren under 300.000 kr., kan tilbudshentning ske ved underhåndsbud, og man kan nøjes med en enkelt tilbudsgiver. Underhåndsbud er mere uformelle, hvor det ofte er ordregiveren, der kontakter virksomheden og beder om et tilbud. Men det omvendte scenarie sker også, hvis en virksomhed har opdaget i et offentligt referat, at der er allokeret et beløb til en bygge- og anlægsopgave, der virker interessant. Så kan de få den uden et udbud.
Er kontrakten mellem 300.000 og 3.000.000. DKK, kan ordregiver også benytte sig af underhåndsbud, men skal kontakte minimum to, højst tre virksomheder. Ønsker man et fjerde bud, må den fjerde virksomhed ikke komme fra lokalområdet. Er kontrakten over 3 mio. DKK, men under EU-tærskelværdien, skal ordren udbydes efter tilbudslovens regler om begrænset eller offentligt udbud.
De 40.100.744 kr. er den gældende tærskelværdi i EU for bygge- og anlægskontrakter i 2022 og 2023. Det betyder, at hvis ordren er større end 40.100.744 kr., så er tilbudsloven ikke længere aktuel, og opgaven skal i stedet udbydes efter reglerne i udbudsloven. Tærskelværdien ændres hvert andet år, så man skal være opmærksom på, hvornår man skal følge tilbudsloven, og hvornår man skal følge udbudsloven.
Det med småt – hvem, hvad, hvornår?
Da tilbudsloven kun omfatter kontrakter mellem det offentlige og bygge- og anlægsbranchen, har loven naturligvis stor betydning for virksomhederne i den branche. I ‘det offentlige’ ligger både statslige, regionale, lokale myndigheder og andre offentligretlige instanser. Desuden er blandt andet private udbydere, som er offentligt støttede, også omfattet af tilbudsloven, hvis de udbyder opgaver til bygge- og anlægsbranchen.
Noget der ellers adskiller tilbudsloven fra udbudsloven, er tidsfristerne. I modsætningen til udbudsloven, så er der næsten ingen faste tidsfrister i tilbudsloven, og ordregiveren har frit lejde i forhold til, hvordan tilbudsindhentningen skal foregå, så længe opgaven er under EUs tærskelværdi. Den eneste undtagelse er, hvis udbudsformen er begrænset licitation.
Leverandøren skal dog have en reel chance for faktisk at lave et tilbud. Ellers kan ordregiveren sætte frister, næsten som de vil. Ved begrænsede udbud med prækvalifikation skal virksomheder have en frist på minimum 15 arbejdsdage til at melde deres interesse.
Skal jeg kende tilbudsloven som leverandør til offentlige institutioner?
Det er ordregiverens ansvar, at reglerne overholdes, når et udbud publiceres og vinderen findes ud fra de korrekte parametre. De kender opgavens størrelse og har derfor ansvaret for at følge reglerne i henholdsvis tilbudsloven og udbudsloven.
Men netop fordi, at der er bestemte regler, der skal følges, så kan det også åbne forskellige muligheder for leverandøren. Hvis du som virksomhed i bygge- og anlægsbranchen kender tilbudsloven, så ved du også, at du har en chance hos ordregiveren i nabokommunen, der skal have klaret en opgave for 800.000 DKK, som ikke nødvendigvis skal i udbud, da den er under 3. mio. Du ved også, at du kan give et tilbud og få en opgave til 200.000 DKK - helt uden konkurrence fra andre virksomheder.
Når du kender reglerne på området og holder øje med opgaver på det offentlige marked, har du bedre forudsætninger for at vinde nye offentlige kunder og skabe forretningsforbindelser på det rigtige tidspunkt.
Vil du vide mere om, hvordan du får overblik over de opgaver, der er relevante for din virksomhed? Så kontakt os her.
Vi tager gerne et kig på dit offentlige markedspotentiale. Måske er der mange opgaver i netop din branche.
*= Der findes også andre typer af kontrakter, som kan være berørt af tilbudsloven. Læs mere om det hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her.
Vil du vide endnu mere om tilbudsloven og få alle de små detaljer med, kan du finde loven på Retsinformation her.