Ud over sagsstyring: Hvornår og hvorfor du skal bruge Contract Lifecycle Management
Hvad de enkelte systemer bruges til, hvornår de skal anvendes, og hvordan de spiller sammen i effektiv kontraktstyring
Som offentlig indkøber kender du til udfordringen: kontrakter skal ikke blot dokumenteres - de skal også følges op på. Alligevel er de fleste organisationer stadig afhængige af sagsstyrings- eller journaliseringssystemer (ESDH-systemer eller dokumenthåndteringssystemer), hvor kontrakter opbevares som en del af en større sag.
Men opbevaring er ikke det samme som styring.
Det er ikke et niche-problem. Nye analyser viser, at 53 % af organisationer enten mangler redskaber til aktiv kontraktstyring eller ikke bruger dem konsekvent i hverdagen*. Hullet er ikke i dokumentationen - det er i opfølgningen, når kontrakten først er underskrevet.
Så selvom kontrakterne er dokumenteret og tilgængelige, er ét spørgsmål stadig ubesvaret:
Hvordan bliver de faktisk styret, når de først er underskrevet?
Kilde: Mercell Digital Pulse 2025/2026-undersøgelse, baseret på svar fra 800 ledere inden for offentlige udbud i Europa.
Kløften mellem opbevaring og kontraktudførelse
Sagsstyringssystemer løser en vigtig opgave. De samler al relevant dokumentation i tilknytning til en sag - godkendelser, økonomiske beregninger, udbudsdokumentation og kontrakter - i én samlet og revisionssikker registrering. Det er et solidt fundament for styring og gennemsigtighed.
Men deres rolle stopper ved dokumentationen. De er ikke bygget til at håndtere, hvad der sker efter kontraktunderskrivelse - opfølgning på forpligtelser og ansvar, håndtering af kontraktændringer og planlægning af fornyelser.
Resultatet er, at opfølgning bliver manuel og svær at styre.
Det kender mange til: information spredt på tværs af systemer, opfølgning i regneark eller med personlige påmindelser, og et uklart overblik over, hvem der har ansvaret for hvad. Når synligheden er begrænset, opdages problemer ofte først, når de allerede er eskaleret.
Det, der starter som en praktisk udfordring, udvikler sig hurtigt til noget større. Forpligtelser overses, fornyelser håndteres i sidste øjeblik, og beslutninger træffes under pres frem for planlagt - hvilket øger risikoen og reducerer kontrollen.
En livscyklusbaseret tilgang til kontraktstyring
For at få det fulde udbytte af jeres kontrakter er der brug for en struktureret tilgang, hvor kontrakter behandles som aktive aftaler - fra oprettelse til udløb. Det er præcis det, løsninger som Mercell Contract Lifecycle Management er bygget til.
I stedet for at erstatte eksisterende systemer tilfører Contract Lifecycle Management et lag, der gør det muligt at styre kontrakter gennem hele deres livscyklus:
- Før underskrivelse: Standardiserede skabeloner sikrer ensartet og compliant kontraktoprettelse
- Under underskrivelse: Digital signering forenkler godkendelser og fremskynder processen
- Efter underskrivelse: Livscyklusstyring, automatiske påmindelser og tydeligt ansvar understøtter den løbende kontraktstyring
Når kontrakter samles i et søgbart arkiv med fulde revisionsspor, får I et klart overblik over kontraktstatus til enhver tid. Det gør det nemmere at planlægge fornyelser i god tid, reducere risikoen for oversete forpligtelser og træffe bedre beslutninger.
To systemer - komplementære roller
Contract Lifecycle Management erstatter ikke sagsstyringssystemer. De har forskellige, men komplementære formål.
- Sagsstyringssystemer sikrer, at kontrakter bliver korrekt dokumenteret, registreret og opbevaret som en del af en sag
- Contract Lifecycle Management sikrer, at kontrakter bliver aktivt styret gennem hele deres livscyklus
Sammen dækker de både den operationelle kontrol og den korrekte dokumentation. I praksis ser det således ud:
- En sag oprettes i sagsstyringssystemet
- Kontraktoprettelse og -styring foregår i Contract Lifecycle Management
- Når kontrakten er underskrevet, registreres den i sagen
- Kontrakten styres fortsat i Contract Lifecycle Management gennem hele sin livscyklus
At forstå, hvornår de enkelte systemer skal anvendes, er derfor afgørende for en mere effektiv og kontrolleret udbudsproces.

Fra opbevaring til værdi
Opbevaring af kontrakter er selvfølgelig nødvendigt. Det sikrer gennemsigtighed, compliance og adgang til dokumentation. Men kontrakter skaber ikke værdi ved blot at ligge gemt. De skaber værdi, når de bliver aktivt styret.
Uden struktureret opfølgning risikerer kontrakter at ende som statiske dokumenter frem for aktive aftaler. Forpligtelser kan blive overset, fornyelser håndteres i sidste øjeblik, og muligheder for forbedringer går stille og roligt tabt.
Ved at supplere sagsstyringssystemet med en livscyklusbaseret tilgang kan I bevæge jer fra passiv opbevaring til aktiv kontraktstyring - med bedre overblik, stærkere styring og færre ubehagelige overraskelser.
Mercell Contract Lifecycle Management giver strukturen til at styre kontrakter fra kontrakttildeling gennem kontraktudførelse, fornyelse og udløb, mens sagsstyringssystemer sikrer korrekt dokumentation og opbevaring.
Sammen muliggør de en mere kontrolleret, gennemsigtig og værdiskabende tilgang til kontraktstyring.
Et praktisk næste skridt
Et godt sted at starte er ikke at se på systemer - men på jeres nuværende praksis. Hvordan styres kontrakter hos jer i dag?
- Bliver forpligtelser og frister fulgt systematisk?
- Er der overblik over alle aktive kontrakter?
- Bliver fornyelser planlagt proaktivt eller håndteret i sidste øjeblik
- Foregår opgaverne ét centralt og struktureret sted?
Giver svarene anledning til eftertanke, er det et godt tegn på, at en mere struktureret og livscyklusbaseret tilgang kan skabe konkret værdi for jer - og måske hurtigere end I tror.