Velkommen til Mercell, Marianne!

Marianne Bateson, som tidligere har været hos Novo Nordisk og Philips, er fra d. 1. april blevet ansat som Customer Success Manager hos Mercell.

Marianne kommer fremover til at have en stor betydning for dit kundeforhold hos Mercell. Hun er nemlig drevet af at bygge tætte kunderelationer og vil derfor strække sig langt for at hjælpe dig med at få succes med dit produkt hos Mercell.

Vi byder her Marianne velkommen, så du kan lære hende bedre at kende.

Hvad kommer du til at have mest fokus på i din nye rolle?
Som Customer Success Manager vil jeg bruge min tid på at pleje vores kunder og sørge for, at de er glade for at være kunder hos Mercell.

Derfor kommer jeg helt klart til at have mest fokus på at skabe tætte kunderelationer mellem os og vores kunder. Så vi sikrer, at vores kunder er tilfredse med de produkter, som de har hos os.

Hvad har du lavet inden?
Jeg kommer med en indkøbsbaggrund fra Philips og Novo Nordisk, hvor min rolle har været at sikre, at vi brugte vores økonomiske ressourcer mest fornuftigt.

Tidligere har jeg også arbejdet på leverandørsiden hos virksomheden Carlson Wagonlit Travel, der hjælper rejsende i hele verden med at få gode og mindeværdige rejseoplevelser.

Så man kan jo sige, at jeg både har erfaring med indkøber- og leverandørsiden. De erfaringer kan jeg nu drage nytte af hos Mercell.

Hvorfor valgte du at sige ja til jobbet?
Først og fremmest kan jeg huske, jeg tænkte, at jobopslaget virkede meget personligt. Og så er det jo spændende at få lov til at blive en del af en virksomhed, som er i vækst, og som har så mange spændende ting planlagt for den kommende tid.

Fagligt tiltrak Mercell mig også, fordi jeg her kan få lov til at arbejde i en virksomhed, der hver dag prøver at optimere og gøre ting smartere gennem teknologi og it-løsninger.

Hvilke kompetencer vil du nu bringe i spil hos Mercell?
Jeg er god til at undersøge og forstå, hvad det er, kunder har brug for. Derfor håber jeg, at jeg nu kan bidrage til, at Mercell bliver endnu bedre til at bygge bro mellem os og vores kunder.

Tag godt imod Marianne!