Et referat kan være guld værd

I august 2020 blev vi kontaktet af virksomheden Dictus, der gerne ville afprøve nye måder at få besked på, når en indkøber har brug for netop deres ydelse. Vi tog en snak med Dictus’ administrerende direktør Jens Otto Kjærum om, hvad de får ud af Mercells Referatovervågning.

Hvilket udbytte får I af jeres Referatovervågning?

Ved at bruge Mercell, får vi et billede af, hvad der er af mulige offentlige opgaver i den kommunale og regionale sektor inden for det specifikke marked, som vi er i (udvikling og levering af taleteknologiske IT-løsninger).

Det er informationer, man som lille virksomhed som os ikke kan få på andre måder. Derfor er det vigtigt, at vi får informationerne via Mercell.

Hvilken forskel har Mercell gjort for jer?

Mercells Referatovervågning gør, at vi får informationer om, hvilke dialoger en kunde allerede har haft med vores konkurrenter, og hvordan kundens samarbejde har fungeret med tidligere leverandører.

Det er data, som vi kan bruge til at give mere kvalificerede bud på opgaver, fordi vi så ved, hvad kunderne i regionerne og kommunerne lægger vægt på, når de vælger ny leverandør.

Det giver også en større transparens i processen mellem det offentlige og private, at vi ved det samme som de leverandører, der allerede har en kunderelation til det offentlige. Den tanke kan jeg godt lide.

"
Mercells ReferatOvervågning gør, at vi får informationer om, hvilke dialoger en kunde allerede har haft med vores konkurrenter, og hvordan kundens samarbejde har fungeret med tidligere leverandører."
Jens Otto Kjærum - Administrerende Direktør

Hvad er det bedste ved at være kunde hos Mercell?

Det er, at vi får en tidlig advisering, når en mulig kunde i den kommunale eller regionale sektor bliver interesseret i at få opfyldt et behov, som vores produkt kan løse.

På den måde får vi mere tid til at forberede og positionere os selv, så vi kan øge chancerne for, at det er os, som kunden vælger som leverandør.

Hvorfor valgte Dictus at vende tilbage til Mercell?

Jeg må konstatere, at jeg jævnligt får adviseringer fra Mercell, når der sker noget i det offentlige, der relaterer sig til vores produkt.

Det har ikke været tilfældet med andre løsninger, som vi har prøvet af, og derfor valgte vi at blive kunde hos Mercell igen, slutter Jens Otto Kjærum.

Dictus er en virksomhed med 10 ansatte, der udvikler og leverer taleteknologiske IT-løsninger til blandt andet virksomheder, kommuner og regioner. Læs mere om Dictus her.

Få besked, når der er offentlig efterspørgsel på dine produkter


Udfyld formularen og vi vender hurtigt tilbage til dig.

Et referat er den korteste vej til et direkte salg